........Beskrivelse-spørgsmål & svar........

Beskrivelse

How to do fashion hold og workshop, er et sted hvor du kan sy, tilskærer og konstruerer. Jeg kan hjælpe dig, fra start til slut, så dine idéer kan blive til virkelighed.
På alle How to do fashions hold og workshops kan du bruge af mine grundmodeller. Det er mit bibliotek af enkle mønstre. De er alle syet op, så du kan prøve og se hvilke størrelse der passer dig. Derefter tilretter vi, og du laver de ændringer, der skal til for at det sidder godt. Mine grundmodeller er uden detaljer Det er her, du har muligheden for at sætte dit personlige præg og designe det som du synes er smukt. 


Ofte køber man snitmønstre, som aldrig bliver helt som man gerne vil have dem. Både fordi de ikke helt sidder som ønsket, og fordi det færdige resultat ser lidt for hjemmesyet ud. Her har du mulighed for at lærer en masse teknikker og værktøjer, så du kan lave et stykke tøj der ser prof og lækkert ud.

Spørgsmål og svar

Papir, saks og pen

Du skal selv have alt dit tegneudstyr med, men du kan leje et kit af mig for 50 kr. pr gang. Betales kontant.
Et kit består af:
Lineal, blyant, tape, viskelæder, målebånd, fransk kurve, papirsaks, kuglepen.

Symaskine og sy grej

Du skal selv medbringe symaskine og sy grej. Min overlocker og dampanlæg er selvfølgelig til rådighed.

Stof stout og papir

Du skal selv medbringe det ”rigtige stof” Stout og papir må du også meget gerne selv medbringe. Ellers kan du købe det af mig.
Stout 15 kr. pr. meter
Papir 30 kr. for 10 meter


Grundmodeller og mønstre

Du er velkommen til at bruge alle mine grundmodeller. Alle størrelser er syet op, så det er bare at prøve hvilke en der passer dig bedst. På den måde kommer du hurtigere igang, med alt det der er sjovt. Nemlig at designe og lave det til dit helt eget. Hvis du har fundet en detalje eller et flot snit så tag et billed med, så hjælper jeg dig frem til resultatet. 
Du er meget velkommen til at tage mønstre med du har købt, men som du ikke kan få til at passe. Jeg viser dig hvordan du retter mønsteret til.

Det er altid en god idé at lave en prøvemodel i et billigt stykke stof (stout). Så er man sikker på, det bliver som man gerne vil have det, inden der klippes i det rigtige stof.

Aftenhold (mandag) og pris

Du kan gå hver uge (4 gange om måneden) eller hver anden uge (2 gange om måneden). Går du hver anden uge er det enten i lige uger eller ulige uger. Er der 5 mandage i en måned afholdes der ikke hold den sidste mandag. Der er kun 4 hold på en måned.

Går du 4 gange koster det 1000 kr. om måneden
Går du 2 gange koster det 500 kr. om måneden

Beløbet betales altid forud og skal være betalt senest d. 1 i hver måned.

Du binder dig for en måned ad gangen, vil du sige din plads op skal det gøres inden den 15. i en måned. 

Bliver du syg, skal på ferie eller må melde afbud, får du ikke pengene tilbage eller en ekstra gang. I er dog velkommen til at bytte internt hvis det er muligt, bare i lige giver besked.

Workshop

På how to do fashions workshops, har du mulighed for at give dig selv og dit projekt fuld opmærksomhed. Workshops er hele hverdage eller en hel weekend. Her kan du fordybe dig og lærer en hel masse om konstruktion, tilskæring, tiltretning og syning. Jeg kan hjælpe dig hele vejen rundt, i alle de dele der skal til for at lave et lækkert stykke tøj. 

Tilmeldingen er bindende, men har jeg en anden som kan overtage pladsen så finder vi en løsning.

kort om mig

Jeg har en uddannelse som modelsyer og som konstruktør. De sidste mange år har jeg arbejdet freelance for forskellige modevirksomheder. Jeg er vild med smukt tøj, som er smukt lavet, og føler det er et stort pivilegie, at lave det jeg gør til hverdag. Samtidig underviser jeg på en designskole i konstruktion og syteknik. Det er der, jeg har fået blod på tanden til at ville lærer videre til alle jer, der kunne have en interesse for dette fag, som jeg ELSKER så højt.

Kontakt

nanna@nimp.dk

Alle hold og workshops afholdes på:

Rum 11
Esberns snares gade 22 kld.
1725 københavn V